Indkøbskurv

Symptomer på rectus diastase

Både mænd og kvinder kan lide af rectus diastase – delte mavemuskler. Symptomerne er typisk den udbulende mave der ikke forsvinder, lige meget hvor meget du træner eller taber dig.

 

Et andet symptom på rectus diastase, som nogle oplever når bindevævet er meget svækket er den såkaldte toblerone-mave eller trekantsmave. En toblerone-mave går op i en spids trekant, når du rejser dig fra en liggende stilling. En rectus diastase kan omvendt også vise sig ved, at maveskindet trækker sig ned forbi mavemusklerne og skaber en kløft i maven – den såkaldte ”omvendte toblerone-mave”. En rectus diastase kan heldigvis godt trænes væk igen med et specielt genoptræningsprogram.

 

Tjek om du har en rectus diastase

Du kan nemt tjekke din egen mave, for at finde ud af, om du har en rectus diastase. Det er lettest at måle mellemrummet mellem dine mavemuskler – altså diastasen, ved hjælp af dine fingre. Målingen bliver selvfølgelig ikke helt præcis, fordi vi alle har forskellig størrelse fingre, men du kan helt sikkert mærke, om du har et mellemrum eller ej og nogenlunde hvor bredt, det er. Ud over mellemrummet, skal du også undersøge, hvor stærkt bindevævet er. Det bindevævets styrke, der afgør mellemrummets dybde.

 

Hvis du er i tvivl, eller hvis du opdager, at du har delte mavemuskler og vil have en mere præcis måling, kan du altid blive tjekket af os. Vi er specialister i behandling af rectus diastase og har erfaring med at lave præcise målinger, der fastsætter diastasens sværhedsgrad og dermed også, hvilken træning du og din mave har brug for. Book en forundersøgelse og lad os undersøge din mave og mavemuskler. Så bliver du klar til at komme i gang med den korrekte træning!

 

Sådan måler du en diastase

  • Læg dig på gulvet på ryggen med bøjede knæ og hovedet nede
  • Placer en hånd på maven med fingerspidserne pegende ned mod fødderne
  • Pres dine tre midterste fingre ned i navlen
  • Slap af i mavemusklerne og løft så hovedet en lille smule af gulvet, mens du trækker hagen ind til brystkassen
  • Hvis du har en rectus diastase, kan du mærke, at rectus abdominis (den lige mavemuskel) spænder på hver side af dine fingre
  • Mærk hvor mange fingre, der er plads til imellem de to muskelbuge

 

Hvis du ikke mærker nogen muskelspænding, når du løfter hovedet, skal du bruge begge hænder til at måle adskillelsen. En rectus diastase kan være 10 fingre bred eller mere. Tjek også separationen lidt under brystbenet og lidt over kønsbenet.

 

Symptomer på adskilte mavemuskler efter fødsel Symptomer på rectus diastase - tjek dig selv Mål din rectus diastase

 

Sådan måler du bindevævet

Tilstanden af bindevævet bedømmes ud fra, hvor langt du kan presse fingrene ned mod rygsøjlen, når du tjekker din mave. Jo længere de kommer ned, jo svagere er bindevævet. Er det smertefuldt, eller føler du en pulsering, når du tjekker, så er det tegn på, at bindevævet er meget svagt.

 

 

 

Følgende kan give forkerte mål

Hvis du spænder op i mavemusklerne, før du løfter hovedet, er det svært at mærke diastasen, og separationen virker mindre. Jo højere du løfter hovedet, jo mere samler musklerne sig. Mellemrummet vil derfor mærkes mindre, hvis du løfter hovedet for højt.

 

Træn din rectus diastase væk

Genkender du symptomerne på en rectus diastase hos dig selv? Forkert træning og de forkerte maveøvelser kan forværre tilstanden, men med den rette træning kan du rent faktisk lukke din rectus diastase og dermed komme topmaven til livs.

 

Personlig træning

Personlig træning er den mest effektive måde at hele din rectus diastase og få en flad mave med en stærk core. Vi har fuldt fokus på dig og din situation og kan på den måde give dig den bedste rådgivning og træning gennem hele forløbet.

 

Workshop

Er du mere til træning i mindre grupper, anbefaler vi en af vores workshops, som du kan læse mere om her.

 

Egentræning

Du kan også træne hjemmefra i dit eget tempo. Vi har skræddersyet en række forskellige træningspakker til kvinder og mænd – læs mere om pakkerne her.

 

Deltag på vores infomøde og hør mere om rectus diastase

Kom og mød os til vores gratis infomøder, hvor du kan få hjælp til at tjekke din mave og høre om behandlingsmulighederne ved rectus diastase. Se, hvor og hvornår du kan møde os. Her får du også mulighed for at stille spørgsmål til de særlige træningsteknikker, der kan give dig en fladere mave og slankere talje igen.

 

Har du nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en mail på info@mavenogmig.dk.

    • company-logo
    • company-logo
    • company-log
    • company-log
    • company-log
  • Gratis

    Rectus diastase / delte mavemuskler:

    Få vores 3 bedste råd til hverdagen

    Ja tak - send dem med det samme!
    Nej tak - ingen gratis råd til mig