Indkøbskurv

Anette mor til to, diskus prolaps, hjemmetræner

 

Jeg hedder Anette, jeg er 35 år og mor til to drenge. Vores første søn kom til verden i oktober 2012 og nummer to i december 2015. Jeg har født begge mine sønner vaginalt og de har begge været store børn. Den første vejede 4.430 g og 56 cm og nr 2 vejede 5.126 g og 60 cm. Fødslerne var uden komplikationer og stort set uden bristning.

 

 

Som person er jeg meget aktiv og jeg elsker at træne. Jeg arbejder som økonomikonsulent med et fritidsjob som holdinstruktør i det lokale fitnesscenter. Under min første graviditet havde jeg ingen gener og jeg trænede indtil min termin. Efter den første fødsel fik jeg problemer med mit korsben sandsynligvis pga en forstuvning af mit haleben under fødslen og hormonelle forandringer. Jeg havde også en lille diastase som jeg formåede at lukke ved egen hjælp og jeg kan igen træne ligesom tidligere.

 

Den anden graviditet var meget anderledes. Jeg kastede op de første 16 uger og fik konstateret fuld bækkenløsning da jeg havde 8 uger til termin. Dette kom til udtryk i manglende stabilitet og smerter, samtidig med at jeg havde en meget stor mave.

 

Efter fødsel nummer 2 følte jeg mig meget ustabil og 5 uger efter fødslen begynder jeg at få en følelse af at mit venstre ben forsvinder under mig. Jeg bliver sendt til fysioterapeut, men fordi det er så kort tid siden jeg har født har de troen på at det hele løser sig selv og sender mig hjem med Mckenzie øvelser.

 

Det bliver ikke bedre og derfor søger jeg andre muligheder for behandling. Jeg begynder til kranio sakral terapi, manuel terapi og massage. Her får jeg af vide at mit bækken sidder skævt og at jeg har et ekstremt stort lændesvaj. Det har jeg altid haft fordi jeg har en ekstra lændehvirvel, men det har aldrig skabt problemer for mig før.

 

Undervejs i den her proces bliver jeg mere og mere frustreret, fordi jeg bliver ved med at føle mig hæmmet rent fysisk. Jeg ser stadig gravid ud og i midten af januar 2017, ca. 1 år efter jeg har født, bliver jeg ramt af en diskusprolaps. Jeg ved, at der nu skal ske noget, for jeg vil ikke været hæmmet resten af mit liv, rent fysisk, og gå rundt med så mange smerter.

 

Jeg vidste, på det tidspunkt godt, at jeg ikke kunne få stabiliteten tilbage ved egen hjælp, for det var min rectus diastase for stor til. Jeg kontakter derfor Maven og Mig ApS for at høre, om der kan være hjælp at hente for mig i deres træningsprogram.

 

Jeg har forskellige diagnoser i min rygsøjle, en diskusprolaps og en diastase. Jeg tænkte, at kunne jeg få diastasen til at hele, havde jeg en chance for at genvinde min stabilitet, få en bedre holdning og dermed også hjælpe både min ryg og helingen af prolapsen. Katarina var enig med mig og anbefalede mig at komme i gang med genoptræningen.

 

Jeg modtog hjemmetræningspakken og startede op den 6. februar 2017.

 

rectus diastase IMG_1493

 

Jeg blev hurtigt rigtig gode venner med splinten. Jeg synes de første par dage var rigtig dejlige for den (splinten) fjernede smerterne fra prolapsen. Jeg følte den gav mig en rigtig god støtte og var også rigtig glad for øvelserne. Det var en dejligt følelse at jeg kunne mærke jeg brugte min mavemuskler igen.

 

Efter de første par dage begyndt der at komme ømhed i ryggen hvor mavemusklerne hæfter. Jeg var meget ihærdig med øvelser for jeg havde et mål om at jeg igen skulle være den glade aktive mor der kunne løbe og lege med mine børn.

 

Undervejs i forløbet har jeg mailet med Katarina og hele vejen igennem følt mig rigtig godt vejledt og følt at jeg var i trygge hænder som havde forståelse for de spørgsmål jeg stillede og de udfordringer jeg havde undervejs. Med på sidelinien har jeg også haft min læge og fysioterapeut som skulle hjælpe mig i forhold til prolapsen. Begge har været overraskede over effekten af dette program.

 

Da jeg først var komme i gang gik det rigtig stærkt. Efter 3 uger var jeg blevet 12,5 cm mindre om livet og diastasen var gået fra 4 til to fingere.

 

IMG_1576 IMG_1577

 

 

Jeg var meget positivt overrasket over hvor hurtigt det gik. Jeg var blevet 12,5 com mindre i omkreds ved navlen og jeg så markant anderledes ud. Det var en fantastisk følelse at kunne se så stor forskel, men det bedste var at jeg at de 3 uger har gjort mig markant mere stabil.

 

Jeg var så glad for, at noget jeg havde ønsket mig i over 1 år, nu var på vej til at kunne lykkes med nogle øvelser som virkede meget simple at udføre, men som havde en kæmpe effekt for mig. Jeg arbejdede videre og kunne fortsat mærke at jeg blev stærkere og stærkere og mere stabil. Jeg havde fortsat god støtte hos Katarina og vi begyndte at tage hul på processen omkring udtrapning.

 

Efter 6 uger var diastasen helt lukket, dog havde jeg stadig ca 2 fingre over navlen. Bindevævet omkring navlen blev ikke stærkt ligeså hurtigt som det andet gjorde. Jeg fortsatte med splinten fordi jeg ville være sikker på mit bindevæv ved navlen var stærkt nok, og splinten hjalp mig meget med støtte i forhold til prolapsen. Faktisk var jeg lidt bange for at smerterne skulle komme igen når jeg på begyndte udtrapningen…

 

Efter ca 8 uger med splinten begynder jeg at trappe ud, hvor jeg startede med at sove uden. Jeg arbejder rigtig meget sammen med min fysioterapeut omkring holdningskorrektion. Det kombineret med min egen kropsbevidsthed og uddannelse som personlig træner hjalp mig meget i processen. Jeg skulle bare lære at jeg kunne have tillid til min krop og til at den var klar til at slippe splinten.

 

Jeg blev mere og mere modig fordi jeg kunne se min krop var blevet stærkere. Jeg sov uden splinten i 3 uger og begyndte så derefter at tage den af i løbet af dagen også. I starten af juni var jeg trappet helt ud af splinten. Det eneste tidspunkt jeg havde den på var når jeg trænede, hvor jeg i stedet for pauser under styrketræningen lavede øvelser fra programmet. I starten af juli begyndte jeg også at træne uden, så nu bruger jeg ikke split mere. Jeg er dog meget opmærksom på ergonomien og laver vedligeholdelsesøvelserne.

 

Diskusprolapsen mærker jeg stort set ikke mere. Jeg føler mig stabil og føler jeg har en bedre holdning end jeg nogensinde har haft. Jeg har stadig lidt udfordringer i min nakke og mit venstre skulderblad, men alt i alt er dette genoptræningsforløb det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg tager stadig hensyn til min fysiske formåen og mangler stadig noget for at føle at jeg er helt i mål, men jeg kan træne og jeg kan lege med mine børn. Siden jeg fik prolapsen har jeg tabt 15 kg (8 af dem inden jeg startede med programmet) og jeg har fået grønt lys fra min fysioterapeut til at må begynde at løbe igen.

 

IMG_1893 IMG_1882   

 

Alt i alt har dette genoptræningsprogram gjort en kæmpe forskel for mig og mit liv. Da jeg stod i januar og var frustreret over min fysisk tilstand til at stå her i dag stærkere i min core end jeg nogensinde har været, er rigtig stort for mig. Det har krævet arbejde men resultatet, både i forhold til udseende og stabilitet gør at det er det hele værd. Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke startede noget før!

 

Jeg har under hele forløbet følt jeg var i trygge hænder, følt mig rigtig godt vejledt og mødt forståelse for de udfordringer jeg har stået med, som det almene sundhedsvæsen i Danmark ikke formår at forholde sig til. Dette program får mine varmeste og bedste anbefalinger. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp I har ydet mig for jeg føler i har været medvirkende til at jeg igen kan træne og være den aktive mor jeg drømmer om, og det betyder alt for mig.

    • company-logo
    • company-logo
    • company-log
    • company-log
    • company-log
  • Gratis

    Rectus diastase / delte mavemuskler:

    Få vores 3 bedste råd til hverdagen

    Ja tak - send dem med det samme!
    Nej tak - ingen gratis råd til mig