Bruger du også ind imellem ordet ‘hormonella’ om dig selv eller andre ?

…altså når du overreagerer lidt følelsesmæssigt f.eks.

Selvom det er et lidt sjovt ord, så er det jo fordi vi ved at fluktuerende hormonniveauer kan påvirke humøret. Nogle gange temmelig meget endda… Ahem!

Det som mange ikke ved, er at det også kan påvirke vores fysiske velvære, temmelig meget, når vores hormoner er ændrede eller ude af balance, i længere tid ad gangen.

Bindevæv bliver også påvirket af hormoner.

Da genoptræning, af rectus diastase, i høj grad handler om at få bindevævsstrukturerne i maven til at hele og trække sig sammen igen, efter de har været forstrakt, er det væsentligt at forstå hvordan hormoner kan påvirke en helings process.

Hvad er det så for nogle hormoner der påvirker bindevævet:
 
– I løbet af en graviditet og ammeperiode øges hormonet relaxin i kroppen, som gør bindevævet blødere. Det er for at gøre plads til baby i mave og bækken, og derefter for at understøtte mælkeproduktionen. Alt sammen rigtig gavnligt. Men det gør også bindevævet mere sårbart for skade, hvis man ikke har gode strategier til hverdagsbevægelse, og i øvrigt er nogenlunde stærk under graviditet og ammeperioden.
 
– Fluktuerende niveauer af det kvindelige kønshormon, østrogen, i løbet af en cyklus, påvirker også bindevævet. Det er ganske naturligt at østrogenniveauet er lavt under menstruation, og at det giver en vis blødhed i bindevævet i kroppen. Derfor kan det for nogle være ubehageligt, i fx underlivet, at lave stødbelastende træning under menstruation, ligesom at maven kan være mindre stabil i samme periode.
 
– Det lave østrogenniveau under og efter overgangsalderen gør, ligesom under menstruation, også bindevævet blødere. Det betyder ikke at det er umuligt at være skadefri og stærk, i den sæson af livet, men blot at de gode hverdagsstrategier og grundstyrke er endnu vigtigere.
 
– Vores stresshormon kortisol, som hjælper os igennem stressede situationer, kan have en skadelig effekt på bindevævet når det er forhøjet over en længere periode (meget mere om det senere).
 
– Et forhøjet testosteron (mandeligt kønshormon) niveau hos kvinder, forhøjer risikoen for at udvikle insulinresistens, PCOS og diabetes 2, og giver tendens til at oplagre fedt omkring organerne, i stedet for i underhuden. Bugfedtet, som det kaldes, giver et øget tryk indefra, ud imod bugvæggen. Det er lidt ligesom når en baby fylder inde i maven. Mavemusklerne deler sig for at gøre plads til trykket indefra. For at få et funktionelt stærkt core igen, og genoptræne en rectus diastase med success, skal trykket indefra på et tidspunkt væk.

Ustabile eller fluktuerende hormonniveauer betyder ikke at det er umuligt at genoptræne. Slet ikke. Men nogle gange kan det være der, vi skal finde svaret på hvorfor heling af bindevævet kan være vanskelig, langsommelig eller periodevis gå i stå.

Forhåbentlig har du her fået et lidt bedre overblik over, hvilken betydning hormoner kan have for et genoptræningsforløb.

0AB1BFFE-04EE-45C1-B09E-C45DBFA3B68C

UNDGÅ AT FORVÆRRE DELTE MAVEMUSKLER

Gør som over 6000 andre, og få vores e-bog her

0AB1BFFE-04EE-45C1-B09E-C45DBFA3B68C

UNDGÅ AT FORVÆRRE DELTE MAVEMUSKLER

Gør som over 6000 andre, og få vores e-bog her