I dag skal vi lære at stå..!

“Ej tænk at det kan være SÅ svært at stå helt stille…”

“Ja det er godt gået at man skal lære at gå, helt på ny, i en alder af 43…”

Sådanne udbrud høres, ikke så sjældent, fra behandlerrummene i klinikken, når vi er i gang med vores genoptræningsforløb.

Det kan være en KÆMPE øjenåbner, og også lidt chokerende, at finde ud af hvordan man egentlig, helt uden at tænke over det, bærer sin egen krop i løbet af dagen.

Vi tænker ikke over hvordan vi går, vi går bare

Vi tænker ikke over hvordan vi sidder, vi sidder bare

Vi tænker ikke over… nej vent… vi ved GODT vi løfter forkert, men det skal jo gå stærkt..

(Fortsæt selv)

Det er autopiloten der kører.

Faktum er, at det du gør mest med din krop vinder. Din krop tilpasser sig efter det du gør mest.

Så hvis du sidder mest på en stol med krum ryg, inaktive baller, inaktivt core og med tryk ned i underlivet (skærmarbejde fx), så er det også nemmest for din krop at gå, løbe, løfte mm, på præcis samme måde!

Det du gør mest vinder! Og i en inaktiv hverdag som de fleste mennesker har, går det ud over nervesystemet.

Use it or loose it.

Nervebaner der sjældent bliver brugt bliver inaktive og går i dvale. Din hjerne tror ikke du har behov for de muskler nerveforbindelserne leder ned til, fordi du aldrig bruger dem.

Lige pludselig kan du ikke længere finde ud af at bruge de nervebaner og tilhørende muskler. Du har mistet forbindelsen til pågældende muskel / muskelgruppe.

Du har måske ikke opdaget det… endnu, for kroppen kompenserer (heldigvis) bare for den manglende kontakt ved at bruge andre muskelgrupper i stedet for. Smart!

(Prøv bare at rejse dig op, lige nu, og se om du kan spænde først den ene balle og så den anden. Først den ene, så den anden. Uden at lave alverdens krumspring, uden at spænde begge baller på en gang. Hvordan gik det?)

Evnen til at kompensere er en overlevelsesstrategi.

På kort sigt er det også super!

På lang sigt giver det bare overbelastningsskader… knap så super!

Så når vi kan kæde f.eks. lændesmerter, spændingshovedpiner, stramme hoftebøjere mm. sammen med et inaktivt core og rectus diastase, så er det fordi vi kan se hvordan kroppen arbejder på fuld drøn, HELE TIDEN, for at kompensere for den manglende evne i de dybe stabiliserende coremuskler i mave og ryg.

Neuromuskulær genoplæring bruger vi til at skabe balance i nervesystemet igen.

Det handler om at genoplære nervesystemet i at forbinde til de rette muskler, i de rette mængder, på de rette tidspunkter… hele tiden!

Lyder det svært?

Det er det også, men det er 100% muligt!

Det er en process der kræver de rette redskaber, en god portion tålmodighed og lige så meget vedholdenhed.

Det er også en uhyre vigtig proces, som vi efterhånden har ledt 1000-vis af mænd og kvinder igennem. Vi har netop skabt et genoptræningsforløb der gør den svære proces overskuelig at håndtere og implementere i en travl hverdag.

Det handler nemlig om at komme af med alle de (bevæge)vaner der slider dig op, og i stedet for udskifte dem, med nye og mere hensigtsmæssige vaner der styrker kroppen hele tiden. I alt du laver.

Vi tror på at det er den vigtigste gave du kan give til dit fremtidige ældre jeg. En krop der ikke er slidt helt og aldeles op. Vi ved at det er løsningen til kroppen der allerede føles slidt op før tid!

 

Kærlige hilsner,
Sussi og Kat

Gratis

Rectus diastase / delte mavemuskler:

Få vores 3 bedste råd til hverdagen

Begge stadier af mavens anatomi Ja tak - send dem med det samme!
Nej tak - ingen gratis råd til mig
 
There are no products