KNYST PÅ STORTÅEN – HVAD I AL VERDEN HAR DET MED DELTE MAVEMUSKLER AT GØRE?

 

 

 

Knyst på stortåen, skæv stortå eller hallux valgus kender du det måske som.

Det er den der knyst på indersiden af foden, oppe ved stortåen.

Måske har du set at din mor  eller far har det, eller du selv er ved at få det?

Vidste du at man sagtens kan gøre meget selv, for at generne skal blive mindre og nogle gange helt forsvinde?

For det kan man! Læs videre og bliv meget klogere på hallux valgus.

 

Ikke kun kvinder

Du har måske hørt at det skyldes at man har gået i høje hæle og at det er arveligt.

Men mænd kan også få knyster!

De går som oftest ikke i høje hæle. Og arveligheden er det ingen klare svar på. Og alligevel måske…Men det kommer jeg lige tilbage til.

Hvad skyldes det så?🤔

Det handler om en fejlstilling i stortåens mellemled, hvor den vil knække udad, og lægge sig indad mod de andre tæer. Hvis leddet fortsat bliver presset udad, udad og udad, dannes der med tid en udvækst, lige dér, hvor belastningen er som aller størst.

Det gør at det kan blive alt sværere at få plads i almindelige sko, og det kan begynde give smerter. Man har ofte hård hud under og overfor tæerne, der hvor stortåen og tæerne trykker mod skoen Nogle gange begynder en slimsæk på indersiden af foden at blive generet og endda blive betændt. Av!

Hvad har det så med delte mavemuskler at gøre?

 

Fordi vi, igen, igen, skal snakke om holdning, og hvordan belastning fordeles i kroppen.

 

Trange sko

Hallux valgus opstår nemlig ofte når man har haft sko som har været altfor trange og ikke har givet tæerne mulighed for at sprede sig ud og fordele belastningen jævnt over foden. Her handler det dog ikke kun om de helt spidse sko, men også helt almindelige hverdagssko. De har altfor ofte en for lille plads for at tæerne frit skal kunne bevæge sig. 

De skal nemlig kunne sprede sig ud – ligesom dine fingre kan!

Hæl – også den lille

Man formoder at hæle på skoene medvirker til at tilstanden opstår. Her er det ikke kun de helt høje hæle og stilletter vi taler om, men hver eneste lille cm hæl, medvirker til at vægten bliver tippet fremad mod forfoden – ligesom om du står i en nedadbakke.

Derfor kan mænd sagtens også få hallux valgus, for har du lagt mærke til, at også deres sko alt som oftest har hæl?

 

Hoften skydes frem og fødder udadroteres

Hvis du står op lige nu og læser dette i din telefon, kig ned på dine fødder.

Peger fødderne udad? Står du med vægten mere på den ene hofte? Overstrækker du knæene? Det er nogle af de ting vi måske ser når vi laver holdningsanalyse i klinikken – og som er så almindeligt. Men ikke særlig godt for hverken fødder, knæ eller hofte. Nej, faktisk ikke for nogle led i kroppen.  Når vi står på den måde, lægger vi endnu mere belastning på tæerne og forfoden, hvilket vil gøre tilstanden værre.

Det er her jeg kommer tilbage til arveligheden. For holdningen kan sagtens være nedarvet fra forældrene.

Står du mon på densamme måde som mor, far eller et ældre søskende? Formentlig!

Næste gang du møder din mor eller far, så kig nysgerrigt efter! 🙂 

 

En god holdning – en god fordeling af belastning

Når vi behandler klienter i klinikken for delte mavemuskler og for at genoptræne et stærkt og funktionelt core og krop, inkluderer det altid masser af arbejde for at opnå en god holdning. Og vi starter altid med at tage et kig nedad på fødderne, for at rette dem ind, dér hvor de er designet til at være.

Fordi alt som kommer overfor fødderne, dvs resten af din krop, påvirkes af hvordan de er placeret, og hvordan kroppens belastning fordeles.

It´s as simple as that.

En ændret og forbedret holdning, betyder en bedre fordeling af belastning i kroppen. Ikke kun for dine fødder og tæer, men for hele kroppen!

Musklerne begynder at arbejde bedre omkring dine led, i hele kroppen. Dit core begynder at blive mere aktivt og en deling af mavens muskler kan hele. 

For de klienter som har en begyndende knyst, kan vi se at tilstanden helt kan gå tilbage med en forbedret holdning, øvelser og ved at de smalle, stive sko bliver skiftet ud.

For dem, hvor ikke knysten kan forsvinde, oplever vi i det mindste at smerterne bliver mindre eller at de helt forsvinder.  

I nogle tilfælde kan tilstanden have stået på i så lang tid, at ingen øvelser eller skifte af sko hjælper for smerterne, og der vil en operation være nødvendig. Men selv om det ender i en operation, vil holdningsændring, skifte af fodtøj og øvelser være nødvendig, for at forebygge at en ny knyst opstår. 

 

Det her kan du gøre for at forebygge knyster:

  1. Tjek din holdning. 

Tjek hvordan du står i et spejl fra siden. Står du som om du er på vej i et skihop? Dvs så dine ben hælder fremad? Mærker du at du står med vægten på tæerne? Udadroterer du dine fødder? Overstrækker du dine knæ?

 

Kom tilbage med vægte fra tæerne, længere tilbage på hælene. Ret dine fødder lige frem og mærk at dine knæ ikke overstrækker.

Når du kigger på dine ben fra siden i et spejl, skal du kunne tegne en lodret linie fra hofte, knæ og ankel. 

 

 

 

 

2. Tag skoene af så ofte du kan og gå barfod – dine fødder vil elske dig for det!

Man kan med fordel bruge tå-strømper (en slags strømper som separerer dine tæer) hvis man har lidt kolde fødder, og ikke vil gå barfod.

3. Nus dem, masser dem og tag dig af dem, fx hver aften efter en lang dag. Du har brugt dem meget, så være sød ved dem!

 

4. Spred tæer og samle dem. Gentag 10 gange. 

Gør det så ofte du kan, i sofaen, mens du vasker op, på arbejdet. 

 

5.  Flet fingre ind mellem tæerne, fx mens du ser fjernsyn. Det hjælper dine fødder at kunne sprede tæerne, øger bevægeligheden og hjælper at forebygge knyster. 

 

 

Og sidst med ikke mindst: 

6. Vælg sko med plads til at tæerne kan vinke!

Vi har i flere år anbefalt vores klienter at komme ned fra de høje hæle, smalle, stive sko og finde et par som er flade, fleksible og har MEGET plads til at tæerne kan danse og vinke.

På den måde lader du dine muskler i foden arbejde og mærke underlaget du går på. Det styrker ikke bare dine fødder, men hele din krop.

Det har bare været svært at vide hvor vi skulle sende dem hen!

Men det ved vi nu- hos Mærkbare, den eneste skobutik i København som fører barfodssko, både til børn og voksne. 

De hvide sko i opslaget er netop fra Mærkbar, og de er sponsoreret. Men jeg ville ALLE gange have valgt en flad, fleksibel barfodssko, fordi de tillader mine tæer at bevæge sig, lige så tosset som de vil.

Er du blevet nysgerrig for at prøve et par barfodssko? Hos Adam og Daniel kan du være sikker på at kun finde sko uden hæl, og masser af plads til dine tæer, så her kan du trygt gå ned og prøve løs bland alle deres modeller, både til hverdagsbrug og til sport. 

 

 

 

 

 

 

Gratis

Rectus diastase / delte mavemuskler:

Få vores 3 bedste råd til hverdagen

Begge stadier af mavens anatomi Ja tak - send dem med det samme!
Nej tak - ingen gratis råd til mig
 
There are no products