Indkøbskurv

Få en munter mave

Klinikkens ernærings- og zoneterapeut Maria, deler i denne lærerige artikel igen en masse guldkorn om forstoppelse og en sund tarm:

 

Når kroppen gør sig bemærket i form af ubehag eller smerter, er det fordi der er noget, vi skal tage hånd om.  En del af de mennesker jeg møder i klinikken har vænnet sig til, at mavesmerter og oppustethed er en del af livet. Men sådan behøver det altså ikke at være! Læs med her og bliv klog på, hvordan du får en glad mave.

 

En dårlig mavefornemmelse?

 

Daglige mavesmerter, oppustethed og forstoppelse er hverdag for 10-20 % af den danske befolkning. Selv om man har vænnet sig til et liv med oppustethed og mavekneb, kan det have nogle konsekvenser for vores helbred, som er værd lige at få styr på.

 

Hvad er forstoppelse egentligt?

 

Når vi er forstoppede har vællingen (som maden nu efterhånden er blevet til efter lang tids rejse), opholdt sig i tyktarmen meget længe. Så længe, at al væsken er sivet ud og ind i blodbanerne (det gælder også for den væske, som indeholder skadelige stoffer fra den mad, vi spiser). Nu er der ikke så meget andet tilbage af afføringen end hårde knolde i wc’et efter et toiletbesøg. Over tid kan dette give vævsskader i tarmen. Disse skader kan blive til betændte sår, som gør temmelig nuller og giver blod i afføringen. Med den viden, skulle man næsten tro, at det så var ønskværdigt at lide mere af diarre, hvis man da endelig skal lide af noget. Faktisk ser jeg unge piger, der gerne vil tabe sig og derfor drikker så meget vand, at de får diarre med det formål at føle sig helt udrenset. Problemet med diarre er, at vi ikke får optaget den næring, der er i maden. Vællingen når simpelthen ikke at opholde sig i tarmen længe nok til, at vi kan få udbytte af de gode vitaminer og mineraler.

 

Men hvorfor pokker lider så mange mennesker af maveproblemer?

 

Se det kan godt blive en temmelig lang snak – så skal vi nemlig helt tilbage til den dag, du blev født. For det er her mange ting starter. Når vi kommer ud af vores mors mave, har Vorherre nemlig sørget for, at hovedet vender mod mors numse, så vi får så mange bakterier fra skede og anus lige ind i hovedet, som overhoved muligt. Her starter festen. Fra da af opbygger vi trillioner af forskellige bakterier i vores tarme som udgør en stor del af vores immunforsvar. Hver gang vi putter en gummiand eller familiehundens hale i munden, får baby lidt flere bakterier ind. Nogle af bakterierne vil selvfølgelig dø, andre vil give anledning til dårlig mave eller opkast, men langt de fleste bakterier vil dog bidrage til et stærkt immunforsvar, som sørger for, at vi ikke kommer til at lide af allergi og astma senere hen. Kort sagt, jo flere bakterier du møder i en tidlig alder, jo bedre. Bliver barnet ammet, er det igen plus på kontoen. Morens mælk er fyldt med gode antistoffer og bakterier for tarmene og som barnet vokser, får det en skøn sammensætning af baktusser nede i tarmene. Problemet kan opstå, hvis vi fx er taget med kejsersnit og ikke bliver ammet. Så har vi ikke fået lavet et mikrobiotika / ”tarm DNA” fra starten af, og har virkelig noget, vi skal have indhentet senere (igen, det er IKKE umuligt, vi skal bare have lidt gode råd. Kodeordet er mælkesyrebakterier).

 

Det var lidt kort om din barndom. Herefter har du altså fået din helt egen tarm-DNA, så fra nu af handler det om, hvordan du behandler dine tarmbakterier resten af livet. Et langt liv med en masse slik, brød, kød, stress og alkohol og lidt for lidt grøntsager, motion og søvn, får kroppen i en betændelsestilstand. Miljøet i tarmene ændrer sig. Det kan mange af de gode tarmbakterier ikke leve i, så de dør. Andre tarmbakterier bliver forvirrede og kommer til at frigive stoffer, som hjernen tolker som depression. I det hele taget kan det føre til en masse forskellige autoimmune sygdomme, så som kronisk forstoppelse (i værste tilfælde Morbus Crohn eller Colitis Ulcerosa), irriteret tarm, forskellige former for gigt og endda Alzheimers. Inden jeg vil hoste op med gode råd, er der et lille begreb med en meget stor betydning, som jeg har lyst til at italesætte.

 

”Lægen siger, at det er kronisk”. Sådan siger virkelig mange mennesker, når de fortæller om deres forstoppelse. De har været til lægen og har fået at vide, at han vurderer deres forstoppelse som en kronisk tilstand. For mange betyder kronisk, at det er noget vi har for evigt og at det ikke kan gå væk igen. Men helt oprindeligt betyder ordet kronisk blot, at noget har varet i mere end 3 måneder. Det er selvfølgelig også frygteligt at have haft forstoppelse i 3 måneder, men man må ikke miste modet. Der kan stadig gøres noget ved det. Det har bare været en lang proces indtil videre. Kronisk betyder ikke for evigt, så op på hesten igen.

 

 

4 trins guiden til en sund tarm.

 

Trin 1: En sund tarm lugter ikke.

En smart måde at teste om din tarm godt kunne trænge til lidt omsorg, er simpelthen at lugte sig frem. En sund tarm laver nemlig ikke ildelugtende prutter. Når man går på WC, vil en sund tarm næsten dufte af våd muldjord. Der vil i hvert fald ikke være brug for en duftspray, for sunde tarme lugter ikke.

 

Trin 2: Skål i kål.

Det gode ved kål er, at det ikke kan nedbrydes af kroppens enzymer. Kålen vil derfor danse helt ubesværet ned i tyktarmen (som er den sidste tarm inden endestationen). Her vil den binde sig til kroppens giftstoffer, så din krop bliver afgiftet og dit kolesterol og blodsukker holdes i balance. Hvad si’r du så! Vi taler MASSER af kål. Sundhedsstyrelsen anbefaler 600 gram grønt om dagen. Lad os sige 500 gram rene grøntsager dagligt, vælg de grove af slagsen. Har du i forvejen en irriteret tyktarm, som ofte er forstoppet, så damp grøntsagerne, inden du spiser dem. Spis grøntsager til alle dine måltider.

 

Trin 3: Slå ikke et større brød op end du kan bage.

Sådan siger et gammelt mundheld. Og hvis du vil have en sund tarm gælder mundheldet helt bogstaveligt. Forskere har nemlig fundet ud af, at et stort forbrug af gluten (som er det ellers sunde protein, som er i brød) gør tarmene utætte, så skadelige stoffer kan komme ud i blodet. Vi er ikke alle sammen glutenallergigere, men ingen kan tåle et overforbrug af noget som helst. Så spist sparsomt med brød, kiks boller osv. eller bag med glutenfrit mel i en periode.

 

Trin 4: Kødkritisk

Vores tarme kan ændre et af de stoffer, som er i kød, til skadelige stoffer. Det gælder navnlig de fire-benede dyr. Derfor er det ikke en dårlig ide at holde kødfri dag en gang eller to om ugen, eller i hvert fald spise mere kød fra fisk og de to-benede dyr. Bare lige for skabe lidt balance i vores tarmbakterier.  

Man skal aldrig gå i gang med for mange projekter på en gang – her er 4 trin som du kan starte ud med. God for(d)øjelse.

    • company-logo
    • company-logo
    • company-log
    • company-log
    • company-log
  • Gratis

    Rectus diastase / delte mavemuskler:

    Få vores 3 bedste råd til hverdagen

    Begge stadier af mavens anatomi Ja tak - send dem med det samme!
    Nej tak - ingen gratis råd til mig