Mor til to, første akut kejsersnit - Genoptrænet hjemme

Hermed min beretning om mit forløb hos maven og mig, samt mit efterfølgende vedligehold.

Jeg er en kvinde på 34 år, som har født to børn i hhv. 2010 (akut kejsersnit) og 2012 (alm. ukompliceret fødsel). Efter mit kejsersnit havde jeg store gener, herunder følelsesløshed i hunden omkring arret og ondt i arret.

Da jeg begyndte at ride igen 8-10 uger efter kejsersnit bristede en af de indvendige syninger lidt, med en lille indre blødning og smerter til følge. Jeg var virkelig træt af det kejsersnitsar.

Min mave blev aldrig rigtig ”sig selv”, selv om jeg kun havde øget min vægt fra ca. 48 kg til 57 kg under graviditeten og hurtigt tabte dem igen.

Jeg begyndte at træne lidt i fitnesscenter, men oplevede ingen forbedring. Så blev jeg gravid igen, tog kun ca. 9 kg. på og havde en problemfri graviditet.

Efter fødslen blev min mave hurtigere fladere, men den hang og jeg lignede en gravid i 3-4 mdr.

Jeg kunne spænde op i maven, så den næsten blev flad, men det krævede kræfter og musklerne i maven syrede til. Jeg kunne ikke ”suge maven ind” som tidligere, og når jeg bukkede mig frem bulede maven meget ud i stedet for at blive ”bukket indad”.

Til alt held så jeg et opslag i den lokale svømmehal omkring en workshop med Maven og Mig i Odense nov. 2014. Jeg ringede og fik en god snak med dem og meldte mig til.

Det var en spændende dag, hvor vi lærte meget om kroppen og diastase. Vi fik en god intro til øvelser og ergonomi. Alt i alt en god måde at komme i gang på.

Min diastase blev målt til 4-4-6 (top-bund). Jeg tog splinten på næste dag og beholdt den på de næste ca. 24 uger – døgnet rundt! Jeg havde den kun af når jeg var i bad.

Efter nogen tilvænning blev jeg glad for at gå med den og jeg bruger den stadig, når jeg skal lave ting, hvor jeg føler jeg har behov for ekstra støtte, f.eks. når jeg rider og løber.

Mit forløb varede henover vinteren 2014/2015 og splinten varmede og blev blød og behagelig at have på. 
Jeg havde en enkelt opfølgningstime i marts 2015, hvor jeg fik en status for min træning. Der manglede stadig noget, min diastase var på 3-3-2,5. Så jeg knoklede videre.

Heldigvis kunne en del af øvelserne laves mens jeg pendlede fra Odense til mit job i Roskilde. Jeg målte mig selv i maj og talte derefter med dem i telefonen, hvor jeg blev guided i udtrapning.

Det var den sværeste del af programmet, for min krop manglede splinten og jeg fik kortvarigt ondt i lænden. Et stort fokus på ergonomi hjalp.

Jeg kan nu suge maven ind, spænde op uden at musklerne syrer til og det er fantastisk. Jeg har bedre følelse i arret, da jeg også har masseret det jævnligt, og smerterne er stort set forsvundet.

Jeg sørger for at vedligeholde min træning og laver vedligeholdelsesøvelser flere gange dagligt f.eks. foran computeren, når jeg sidder i bilen eller sågar til møder. Over alt, mange gange om dagen.

Det fine er jo at ingen kan se du træner, så der er ingen undskyldning for ikke at få det gjort. Ergonomien har jeg dyrket meget, det har også hjulpet på mine lændeproblemer.

Jeg er nu (maj 2016) startet i træningscenter og dyrker styrketræning under vejledning af en personlig træner, som tager højde for at jeg havde en diastase.

Mit core er stærkt og jeg kan udføre øvelserne med den optimale spænding i maven. Selv planke øvelser kan jeg lave uden ”toblerone-maven”. Havde jeg ikke gennemgået forløbet hos Maven og Mig havde jeg ikke haft en chance for at lave de styrketræningsøvelser, jeg laver nu.

Nu her, ca. 1 år efter jeg trappede ud af splinten, er min diastase stadig lukket selvom min mave er knap så flad, som da jeg afsluttede forløbet – men jeg sluttede også med den maksimale træning i programmet, og forventede ikke denne spændstighed holdt ved, når jeg satte træningsmængden ned. Men jeg er stadig stærk i maven og har fået gode vaner i ergonomien.

Mavebøjninger laver jeg ikke mere – men det er nu heller ikke det store tab .

 Så til alle jer der ikke får de store forandringer efter 6 uger, så klø på.

Resultaterne kommer, man skal bare finde tålmodigheden frem. Og et godt råd: Start forløbet op om vinteren, så man ikke går til i varmen fra splinten.

Billederne er tager af klienten selv og delt her på siden med tilladelse.