Jeg hedder Trine, er 26 år og har 2 børn som er født naturligt. Luna er 4,5 år og Noah er 2 år.  

Jeg er en høj,  tynd og spinkel pige, men jeg får åbenbart store børn ( Noah vejede 4550g og er født til termin) og jeg er ret sikker på, at det har min skabt min rectus diastase (delte mavemuskler).

Nogle måneder efter jeg havde født Luna bemærkede jeg at der var noget der poppede op fra min mave omkring ved navlen.

Lægen konstaterede at jeg havde midtliniebrok. Jeg kunne få opereret et net ind men det var bedst at vente til jeg var færdig med at få børn.

Min mave var rigtig fin og lignede sig selv som inden jeg blev gravid ( billedet nedenfor er halvandet år efter), så ud over brokken, var der ingen gener og den føltes bedre efter jeg var begyndt at træne.

Under graviditeten med Noah blev jeg sygemeldt de sidste 8 uger da det trykkede underligt fra lige hvor ribbenene starter, ja det var svært at forklare men jeg kunne ikke sidde op ret længe af gangen og min mistanke var brokken.

Jeg husker at jeg googlede en del og fandt ud af at det nok var godt med et mavebælte til efter fødslen for at holde på det hele. Min mave var denne gang næsten gennemsigtig ved navlen fordi den var så stor.

Noah blev født og denne gang skrumpede maven også flot ind igen, lige bortset fra området rundt om navlen som nærmest lignede en hønserøv!

Den var og er stadig helt ødelagt, men det er jo de ar vi får med os ved at få vores skønne børn og jeg skal stadig acceptere at den ikke bliver flot igen.

Men jeg kunne ikke acceptere min gravidlignede mave. Lige så snart jeg spiste, så bulede den ud så jeg om aftenen gik  rundt med en mave som lignede at jeg var gravid i 5 mdr.

Ud over det så kunne jeg næsten ikke spise noget til måltiderne, jeg blev simpelthen så dårlig når jeg spiste 2 små portioner til aften, at jeg bare måtte ligge ned resten af aftenen.

Og ja, så var der stadig brokken som nu havde fået lov at leve sit eget liv, eller sådan føltes det i hvert fald. Den popper op hver gang jeg ligger på ryggen.

Jeg oplevede engang at tarmen lå ovenpå mine mavemuskler så jeg skulle skubbe den ned i det ’hul’ jeg havde på langs af maven. Ja det gik faktisk fra nedre ribben helt ned til skambenet.

Når jeg lå på ryggen og spændte op i maven så ’faldt’ maveskindet ligesom ned i hullet og jeg kunne stikke de to yderste led af fingrene ned i maven.

Så nu googlede jeg for alvor igen!! Jeg husker ikke hvad jeg søgte på men jeg fandt frem til nogle betegnelser indenfor området  og fandt frem til at jeg havde Rectus diastase, altså delte mavemuskler.

Jeg så et indlæg på facebook om  Maven og Mig. Jeg tjekkede deres side ud og de beskrev lige sådan som jeg havde det – dig var jeg lidt skeptisk.

Men efter en henvisning på sygehuset hvor jeg endte med at stortude, da de intet kunne gøre for mig da de ikke kender begrebet delte mavemuskler, besluttede jeg mig for at melde mig til et infomøde hos Maven og Mig.

Jeg blev undersøgt af den nu tidligere ejer (red) som målte hvor langt mine mavemuskler lå fra hinanden fra toppen-navlen-nedre mave. De var 4-5-4, hvilket betyder fingerbredde, så altså en hel håndbredde var de fra hinanden ved navlen!

Jeg købte hjemmetræningspakken med det samme og startede forløbet to dage efter.

Jeg skulle lave øvelser 3 gange dagligt og have mavebælte på 24/7. Nogle kan hele på 6 uger og andre skal bruge noget længere tid på det, men jeg var klar til kampen.

Sådan så min mave ud ved start. Jeg målte fra toppen igen: 68,5cm – 79cm – 90cm i omkreds.

Jeg skulle virkelig vænne mig til bæltet og lige finde ud af hvordan det skulle sidde. Øvelserne krævede da også lige lidt øvelse og jeg måtte have hjælp hos MavenogMig så jeg var sikker på at jeg gjorde det rigtigt.

Men jeg mærkede hurtigt hvor meget det bælte havde effekt, især de gener jeg havde ved måltiderne de var virkelig aftaget en del.

Efter 3 uger skulle jeg måle mig igen og tage billeder: 68cm – 74cm – 85cm i omkreds.

Der var sket mere end jeg lige kunne se i spejlet så det gav mod til at fortsætte 3 uger til hvor jeg så havde bestilt en tid hos MavenogMig til en opfølgning.

Det var 3 hårde uger træningsmæssigt. Jeg var virkelig kørt død i den ene øvelse, men jeg lavede den alligevel 3 gange dagligt.

Endelig var de 6 uger gået og jeg skulle tjekkes til opfølgningen

Jeg havde trænet godt for mine muskler lå nu 2,5 – 3 – 2,5 fingre fra hinanden, målt fra toppen igen. Jeg fik ros og vi tilpassede trænings forløbet til de næste 6 uger så det passede lige til mig.

Jeg følte mig så godt tilpas og virkelig taget godt af og at forløbet blev tilpasset mig og min krop gjorde det så personligt.

Jeg gik derfra så glad og lettet og klar til de næste, og forhåbentlig sidste, 6 uger med bæltet.

Jeg havde også målt mig igen: 67cm – 71,5cm – 81,5cm i omkreds. Wow, det var vildt. Jeg havde tabt 7,5cm hen over navlen og 8,5cm nederst.

eller det vil sige min mave var kommet det mere på plads for jeg tabte ikke kilo og det var heller ikke mit formål. Et nyt billede gjorde det også mere klart.

De næste 6 uger forløb ret fint, især fordi øvelserne var gjort mere enkle så det var nemmere og mere overskueligt for mig at få dem presset ind i hverdagen.

Men jeg så nu virkelig frem til at smide splinten, forhåbentlig. Det var blevet varmere i vejret og så bliver bæltet hurtigt varmt og svedigt.

Efter i alt 12 uger med splinten blev at min mave vurderet for helet. Juhu den målte 2 – 2 – 2 og i cm: 67,5cm – 68cm – 80cm i omkreds. Mavemusklerne havde trukket sig ind på plads og maven var blevet mindre, hele 11cm ved navlen og 10cm nederst.

Det var ret vildt at se tallene og ikke mindst sammenligne billederne. Og så følte jeg mig bare meget bedre tilpas og havde det meget nemmere med at spise.

Og når ja, min gravid lignende mave var væk 

Nu skulle jeg trappe ud af splinten og så  vedligeholde, ved at gøre ting i hverdagen som jeg havde lært under forløbet.  Mit bindevæv var stadig ikke særlig stærkt så det blev mit fokus fremadrettet.

Jeg fik af vide at alm. lige mavebøjninger, planken og stå på alle fire var et no go, ja ligesom for altid da disse øvelser øger et pres på bindevævet og da jeg jo har midtliniebrok så vil jeg altid have en svag mave som ikke kan klare sådan pres.

  Nu et år efter at jeg startede mit forløb ser min mave sådan ud.

Det eneste jeg har trænet er én øvelse som jeg gjorde under forløbet og så hulahopringen.

Jeg har endda fået en six-pak, altså i den rigtige vinkel når jeg står og når jeg ligger på ryggen med en lille spændingen

Men det har jeg altså aldrig haft før.

Men det viser bare hvor meget jeg er kommet i kontakt med min krop og gør de rigtige ting på de rigtige tidspunkter.

Og så opdager jeg lige nu mens jeg ligger det sidste billede op, at min holdning virkelig har ændret sig. Det er da helt vildt.

Jeg har været til en opfølgning her et år efter, og mine mavemuskler er stadig hvor de skal være, så jeg ved at det jeg gør i min dagligdag er det helt rigtige for at vedligeholde diastasen.

Jeg er så evigt glad for at jeg valgte at tage kontakt til MavenogMig.

Det er nok det bedste jeg har gjort for mig selv, og jeg fortryder kun at jeg ikke var gået i gang før.