Mor til tvillinger, workshop deltager (januar 2015) og tidligere opereret for navlebrok.

“Jeg er 35 år og har to drenge på 4,10 år. – tvillinger.
Da jeg gik i gang med at træne igen (efter fødslen), blev jeg overrasket over min spidse mave – tobleronemaven.

Jeg nævnte det for nogle venner, men tænkte ikke yderligt over det. Det var nok sådan maven så ud efter en tvillingegraviditet.

Min navle var samtidig ikke kommet på plads, men var begyndt at bule meget ud –navlebrok! Jeg fik den opereret på plads, med beskeden: ”pas på vægten…”

 

Jeg begyndte div. kurer og motionere, men maven bulede stadig ud og jeg lignede en i 7. månede. Jeg har aldrig haft en hel flad mave, men synes at der burde ske noget med al den træning.

Igen, slog jeg det hen. Jeg begyndte at få gener i form af ondt i siden af maven(tarmene) når jeg havde spist og min ryg gjorde ondt, mere end før.

 

I okt./nov. 2014 læste jeg på Facebook om andre med tobleronemave, de skrev om delte mave muskler (rectus diastase), og henviste til ’Maven og Mig’. Efter at have læst om det, meldte jeg mig til et informationsmøde.

Til informationsmøde blev jeg rigtig glad, nu havde jeg fået svar på mine lidelser, måske, det ville tiden jo vise. 

Jeg meldte mig til en 8 pers. workshop i januar. Til workshoppen mødte jeg 8 andre håbefulde, frustrerede og nysgerrige kvinder, og så mødte jeg to yderst søde og anerkendende instruktører.

De fik en til at føle sig velkommen og tryg, og samtidig gav de svar på alle de spørgsmål man havde omkring delte mavemuskler.

De gav sig god tid til, at man fik sat sig grundigt ind i øvelserne så de passede til hver enkelt, i forhold til ønsker, behov og begrænsninger.

 

Teorien og øvelserne som jeg fik med hjem den første dag, gav mig en ny måde at tænke på, om min krop og min holdning.

Jeg var allerede fra start, meget motiveret for at gå i gang med øvelserne. Til anden workshop viste det sig at min diastase næsten havde lukket sig. Jeg var ovenud lykkelig! Så havde det altså hjulpet, alle de øvelser og ikke mindst troen på at det skulle lykkes.

 

Mod sidste workshop, havde jeg ikke fået lavet alle øvelser pga. sygdom, men lidt øvelser var bedre end ingen. Min diastase var lukket. Nu er jeg så der hvor jeg skal holde den gode holdning og den lukkede diastase ved lige.

Jeg må sige, at det er en udfordring at sætte fast tid af til øvelser, men i dagligdagen går jeg dog alligevel rundt og laver dem sporadisk, og mine før -og efter billeder, minder mig om hvor godt jeg har det nu pga. de øvelser.

 

Jeg har efter forløbet været til et opfølgningsmøde. Min diastase er stadig lukket, og jeg er nu bevidst om hvad der skal til for at den forbliver lukket i fremtiden.”

(Bilederne er taget på vores workshop forløb og deles med tilladelse fra klienten).

Før billeder

Efter genoptrænings billeder

0AB1BFFE-04EE-45C1-B09E-C45DBFA3B68C

UNDGÅ AT FORVÆRRE DELTE MAVEMUSKLER

Gør som over 6000 andre, og få vores e-bog her

0AB1BFFE-04EE-45C1-B09E-C45DBFA3B68C

UNDGÅ AT FORVÆRRE DELTE MAVEMUSKLER

Gør som over 6000 andre, og få vores e-bog her