Mette mor til to , Navlebrok - Genoptræning ved Personligt forløb

Jeg hedder Mette og er 42 år. Jeg har to børn på hhv. 5,5 år og 7 måneder, begge født vaginalt.

Vi har fået hjælp til begge børn (isci). Vores søn blev lavet i første forsøg, og vi troede naivt, at det ville være let at få nr. to også. Og vi har været meget heldige at få en lille datter – selv om det tog seks ægudtagninger og seks mislykkede graviditeter at komme dertil.

Jeg har derfor ikke haft fokus på træning af min krop siden første (vellykkede) graviditet. Min navle har altid været en ”strutnavle”, og jeg troede, at topmaven skyldes de mange korte graviditetsforløb og hormonbehandlingerne.

Under min fødsel af min datter fortalte den søde jordemoderstuderende, at hun havde hørt om ”Maven og Mig”, og at de havde ”ret gode erfaringer med genoptræning af navlebrok”.

Hidtil havde jeg kun hørt læger tale om evt. operation, hvis navlebrokken generede mig, hvad det aldrig har gjort. Fødslen gik ret hurtigt, og jeg fik derfor en 3. grads bristning – men efterfulgt af et fint genoptræningsforløb af en gynækologisk fysioterapeut.

Efter fødslen var jeg lidt utålmodig og ville gerne ”have min krop igen”, og jeg kunne høre, at der var nogle modsigelser i anbefalingerne af genoptræning af min krop, og jeg havde fortsat en del tyngdefornemmelse efter bristningen.

Min efterfødselsgymnastiklærer ville have, at vi skulle lave mavebøjninger, min fysioterapeut, sagde nej til mavebøjninger men ja til planke – og når jeg læste om bristninger, topmave, delte mavemuskler, så virkede det ikke helt som om, at der var nogen, der tog hånd om alle mine skavanker. Og så bookede jeg en tid hos Maven og Mig.

Jeg fik splinten på, en introduktion til øvelserne – og så gik jeg pligtskyldigt i gang. Splinten blev hurtig en god ven og en fin reminder, hvis jeg sad forkert, hvis min holdning var uhensigtsmæssig mv. Og heldigvis havde jeg trænet bækkenbund op ved hjælp af knibeøvelser, så jeg vidste, at selv enkle øvelser ville have en effekt.

Efter kun tre uger var min diastase halveret fra 7 til 3,5 fingres bredde. Jeg kunne ret hurtigt se, at min navle blev mindre, og det var også hurtigt at omkredsen på maven blev mindre. De næste tre uger var lidt forvirrede.

Min datter blev syg, så der var mange lægebesøg, vi var på skiferie og jeg prøvede at lave øvelserne i et almindeligt kaos – og igen med et fint resultat, da jeg var til tjek hos MavenogMig og min diastase var nu nede på 2 cm.

Med så fine og hurtige resultater, anbefalede de mig at trappe ud af splinten, men fordi de sidste tre uger havde været sådan lidt ustrukturerede, så besluttede jeg mig for at trappe ud uden at følge deres  anbefalinger.

Min datter var fortsat syg, og der var meget natteroderi, så jeg beholdte splinten på om natten, men fik trappet den ud om dagen. Og det fik jeg nok gjort for hurtigt og uden at være konsekvent nok med øvelserne. Jeg var til endnu et tjek hos dem og det viste sig, at min diastase var åbnet sig lidt igen midt på maven, hvor jeg har navlebrok.

Splint på igen fuld tid, og så udtrapning en gang mere – men denne gang med fokus på øvelser og ved sidste tjek er min diastase nu igen på 2 cm – og jeg er nu uden splint.

Jeg ved, at jeg altid vil have et sårbart punkt midt på maven ved mit navlebrok, men hvis jeg fastholder den gode ergonomi og regelmæssige øvelser – og så kan jeg holde diastasen nede på et minimum – også selv om jeg både træner og løber igen.

Til den opfølgning, fik jeg at vide at jeg jo har alle redskaberne – de skal bare bruges! Og med fladere mave og bedre holdning, er jeg nu motiveret for at tabe de sidste graviditets- og barselskilo…