Indkøbskurv

Kvinderne bag Maven og Mig ApS

 

Katarina Polster medejer af Maven og Mig ApS

Katarina Polster

Katarina er uddannet fysioterapeut fra Fysioterapiskolen i København 2007. Privat bor hun sammen med hendes kæreste Mario og deres sønner Alessio og Luca fra 2013 og 2016. Katarina er født og opvokset i Helsingborg, Sverige.

 

Katarina har siden barnsben elsket at træne, hun har blandt andet dyrket både håndbold og floorball på højt plan. På trods af at Katarina har været meget veltrænet og slank, har hun altid døjet med udbulende mave og dårlig holdning, uden at forstå hvorfor. Efter fødslen af hendes søn blev tilstanden værre, samtidig med at hun fik store smerter i lænden og iskiasnerven. Efter at have lært om tilstanden rectus diastase forstod hun, at hun formentlig altid haft delte mavemuskler.

 

Katarina har på egen krop afprøvet programmet, både efter fødslen af hendes første søn, men også trænet forebyggende under sin graviditet  med søn nummer to og set fantastiske resultater. Hun føler sig stærkere, smidigere og har en bedre holdning end nogensinde før. For hende har det været en enorm lettelse endelig at finde en løsning på de gener hun altid har levet med. Hun indså at dette er et skjult problem, som rigtig mange kvinder lider af i tavshed. Katarina er fast besluttet på at sprede budskabet og øge opmærksomheden, om dette skjulte problem, så hun kan hjælpe andre kvinder i samme situation som hun selv.

 

 

 

 

Sussi Elgaard Noble medejer af Maven og Mig ApS

Sussi Noble

Sussi er uddannet personlig træner, Pilates instruktør og massør; og er derudover gift med Simon og mor til Iona (2013), Indigo (2010) og Helena (27/12/08-27/12/08). Sussi har gennem flere år arbejdet med individuel udvikling af træningsprogrammer samt holdundervisning af mange forskellige målgrupper, indtil stiftelsen af Maven og Mig i 2014. Siden fødslen af hendes første barn, og med oplevelsen af graviditet og fødsel på egen krop, har Sussi været passioneret omkring at bruge sin baggrund og erfaring til at hjælpe kvinder med træning under graviditet og genoptræning af kroppen efter fødslen. Sussi har gennem de seneste 7 år specialiseret sig inden for netop denne målgruppe via forskellig videreuddannelse, samt fra erfaringer hun har gjort sig med mange klienter og på egen krop.

 

Sussi fik kendskab til muligheden for at genoptræne tilstanden rectus diastase kort efter fødslen af sit tredje barn og midt i en frustration over at ‘’maven ikke kom på plads” selvom de ekstra kilo var smidt og træningen påbegyndt. Genoptræningen af delte mavemuskler skulle vise sig at være den manglende brik i puslespillet, i forhold til en dybere forståelse for kvindekroppen og de problematikker mange kvinder døjer med efter en graviditet og fødsel. Efter at have lukket sin egen rectus diastase og genvundet en (nu post-fødsels) krop uden lændesmerter, topmave og bækkenustabilitet, er det blevet Sussis mål at hjælpe så mange kvinder som muligt med at genvinde, og finde sig selv, en stærk, sund og smertefri krop efter fødslen.

    • company-logo
    • company-logo
    • company-log
    • company-log
    • company-log
  • Gratis

    Rectus diastase / delte mavemuskler:

    Få vores 3 bedste råd til hverdagen

    Begge stadier af mavens anatomi Ja tak - send dem med det samme!
    Nej tak - ingen gratis råd til mig